Foråret er helligdagenes tid

Jo kendetegnende ved flere store og skæve helligdage, hvor påsken står centralt. Alle ved at påsken handler om at Jesus og hans diciple drog op til Jerusalem, indstiftede nadveren, blev korsfæstet, døde, for at stå op af graven påskemorgen. Lige inden Kristi Himmelfart, hvor titlen siger det hele, det var der Jesus for til himmels, ja lige inden har vi Stor Bededag, der ikke er en del af Struenses helligdagsreform men kan føres helt tilbage til 1686, hvor Biskop Hans Bagger fik kongens opbakning til at indføre en national Bod og bededag til rigets frelse.Pinse derimod handler om Helligånden. I Apostlenes Gerninger i det nye testamente, kan man læse om hvordan Jesu tilhængere og hans disciple holdt sig sammen i det enorme tempelkompleks i Jerusalem.
Under den jødiske pinsefest, som er en religiøs høstfest, hvor man takker for årets første afgrøder, kommer Helligånden over den lille gruppe af kristne.
Den kristne pinse er en markering og en fejring af at Guds levende ånd stadig er her på jorden, og at Guds Ånd, er til stede i det kristne fællesskab. Man kalder derfor også pinsen for Kirken fødselsdag, kirke her forstået som det åndelige fællesskab mellem troende og mellem troende og Gud. Det der kaldes Communio Sanctorum det hellige samfund!

Helligdagen har førhen været så stor at den som juledag og påskedag efterfølges af en 2. helligdag. Denne dag blev ifølge nogle forskere indført for at også tyende og andre der var forhindret i at komme på den store dag. Andre mener at dagen simpelthen blev indført for at markere højtidens betydning. Uanset, så er det med til at give os en forlænget weekend, men det er stadig en helligdag, og i de senere år bliver dagen brugt som en lejlighed til at holde friluftgudstjenester i den milde forsommer. 

TRINITATIS-Tiden

Fra begyndelsen af Juni og indtil sidst i november

Trinitatis betyder treenighed på latin.

Trinitatis søndag er en lille kirkelig festdag for treenigheden: Gud Fader, Gud Søn og Gud

Helligånd. Gennem vinterens og forårets mange højtider bliver begivenheder knyttet til Gud som skaber, som Guds søn og som Helligånd fejret hver for sig. Der er julen, der er Kristi fødsel, der er fasten, der er en renselse og forberedelse til syndernes forladelse i påsken, hvor vi jo fejrer Jesu indtog i Jerusalem, nadverens indstiftelse, korsfæstelsen, og ikke mindst opstandelsen påskemorgen. Dernæst kommer Kr. Himmelfart, hvor den opstandne Kristus farer til himmels, og så kommer pinsen, hvor vi fejrer Helligåndens komme over de første Kristne. Næste søndag er Trinitatis søndag, hvor vi markerer enheden af Gud Fader, Søn og Helligånd. Derpå følger trinitatistiden hen over sommeren og efteråret. Den kaldes kirkens hverdag eller det festløse halvår. Afhængig af påskens placering er der omkring 25 trinitatissøndage.

Trinitatistidens farve er grøn, der i kirken symboliserer håb og vækst.

Advent

Fjerde søndag før juledag begynder adventstiden. Advent kommer af det latinske 'Adventus Domini', som betyder 'Herrens komme'. Advent er forventning og forberedelse til julen, hvor det er Gud selv, 'Herren', der kommer til verden gennem Jesus´ fødsel.

Mens vi venter

Adventstraditioner handler om at glæde sig og få forventningen til julen til at stige. Hver søndag tænder vi et lys mere i adventskransen, indtil de alle fire brænder. Ligesom kalenderlys og kalendergaver hjælper adventskransen med at tælle ned til jul.

Mange af adventstidens faste indslag er en sammensmeltning af folkelige skikke, kulturelle og kristne traditioner. Julekoncerter, julekrybbe, Luciafest, krybbespil og juletræ hører derfor også til adventstiden i kirken. Når julestemningen gerne må indfinde sig, er kirken for mange derfor et oplagt sted at gå hen.

Adventsgudstjenester

Til gudstjenesterne synger vi adventssalmer og hører tekster fra Bibelen, der handler om forventningerne til, at Gud vil komme til verden. Læsningerne fra Det gamle Testamente er især profetier, der udtrykker menneskets længsel og Guds løfte om, at han vil sende sin udvalgte for at sprede lys i mørket, give håb til fortvivlede og frelse til fortabte.

Advent er også en tid med tekster fra Det ny Testamente om omvendelse og dom. Mange prædiketekster i adventstiden handler om Johannes Døberen, der i Bibelen optræder som den sidste profet, og den, der baner vejen for Jesus. Det gør han ved at prædike omvendelse og minde om dommedag. Hvis man forventer en hyggelig julegudstjeneste, kan adventteksterne virke voldsomme. Men beretningen om Jesus er også en fortælling om en ugæstfri verden og mennesker, der ikke vil vide af ham. Lige fra hans mor må føde ham i en stald, til han bliver henrettet som en forbryder. Så i adventsgudstjenesterne er der både begyndende julestemning med forventningens glæde, og der er alvorsord om at gøre sig rede, tage imod Guds søn og lytte til hans ord, også når det siger os imod.

Advent var engang fastetid

Adventstidens farve er lilla, fordi det symboliserer bod og beredelse. Før i tiden fastede man som forberedelse til julen. At undvære noget godt i en tid skulle styrke længslen efter, at højtiden begyndte og samle opmærksomheden om julens åndelige indhold. Farven lilla bruges også i fastetiden før påske.

Første søndag i advent er desuden en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår. Derfor kan første adventssøndags farve også være den hvide, kirkens festfarve.